Glas

 
Ecliptica sikkerhed

Ecliptica giver optimal beskyttelse mod indbrud gennem vinduerne

Hos Ecliptica limer vi ruderne fast i rammen. Dermed fjerner vi risikoen for, at ubudne gæster skaffer sig adgang til dine værdier ved blot at fjerne en glasliste og en rude. Og vælger du en rude med lamineret glas udvendig, gør du det endnu sværere for tyve at komme ind og ud af huset gennem de nye vinduer, uden du behøver at skæmme facaden med andre indbrudshæmmende foranstaltninger.


Ecliptica sikkerhed

Med Ecliptica i facaden ser du lysere på tingene

Når du vælger Ecliptica vinduer til dit byggeri, får du automatisk mere lysindfald fra dine vinduer, end hvis du havde valgt en traditionel løsning. De ultra smalle rammer og karme på kun 45 mm bredde (se tegning) giver dig simpelthen forholdsvist mere glas i facaden. Du kommer ganske enkelt til at se lysere på tingene – både til daglig og når du kigger på dit energiforbrug.

Det ekstra store lysindfald gør nemlig at der leveres så meget energi fra solen at der bliver tale om nettotilførsel af energi til bygningen.

Ecliptica tilbydes med 3-lags ruder
Rudens opbygning har væsentlig indflydelse på hele elementets isoleringsevne. Derfor er det

vigtigt at notere sig, at Ecliptica er konstrueret så man kan anvende ruder med en ”dybde” på helt op til 52 mm, og da rudens isoleringsevne stiger med både glassets tykkelse og afstanden mellem glaslagene kan Ecliptica tilbyde de bedst isolerende vinduer, der findes på markedet.

3 lags ruden findes også som optimeret rude – dvs en mere ”klar” rude – kontakt Ecliptica for nærmere info.

Ecliptica leveres udelukkende med argon mellem ruderne. Der skal nemlig produceres 1000 liter argon for at fremstille 1 liter krypton, og det giver ikke mening, at der skal spares på opvarmningen, hvis man i stedet bruger energien på dyr udvinding af materialer. Ecliptica leverer alle de typer af glas, som findes på markedet. Vi hjælper dig med at finde den rigtige løsning.

Valget af glas kan have betydning for:

  • Vinduets og husets udtryk
  • Gennemsigtigheden
  • Hvor godt glasset isolerer
  • Sikkerhed mod indbrud
  • Styrke
  • Dæmpning af uønsket støj
  • Solafskærmning
  • Personsikkerhed