Ecliptica vinduer

Greb er udført i rustfrit stål.

Topstyret vinduer

Topstyrede vinduer er forsynet med kolvepaskvil med justerbare slutblik.
Glidebeslag udføres i rustfrit stål. Greb er ligeledes udført i rustfrit stål.


Sidehængte vinduer

Sidehængte vinduer er som standard forsynet med grebsaktiveret bremse, der begrænser åbningen til 90º. Slutblik med variabel ventilationsstilling. Greb er udført i rustfrit stål. Det er muligt at få sidehængte vinduer med pudsebeslag, der muliggør pudsning indefra.

Altid samme front
Der er samme front på både faste karme, oplukkelige vinduesrammer og terrassedøre. Den ultra tynde ramme på kun 45 mm betyder, at Ecliptica både er Danmarks bedst isolerende og det vindue, der lukker mest lys og solenergi ind i huset!

Ecliptica er konstrueret med tynde karme og rammer lavet af komposit, et nyt epokegørende materiale, som er optimalt til vinduesfremstilling. Resultatet er et vindueselement, hvor rammer og karme udgør den mindst tænkelige andel af det samlede element, og da rammer og karme altid isoleringsmæssigt er vinduets ”svageste led”, vinder Ecliptica stort i sammenligning med andre.

Man kan undres over brugen af netop aluminium til vinduer, for det er af de grundstoffer, som allerbedst leder varme – eller værre endnu: kulden – ind i en bygning. Eclipticas komposit har en isoleringsevne, der er 700 gange bedre end aluminium og en styrke, der er 4 gange så god som træ. Derfor er det nu også muligt at lave højere og bredere døre og vinduer end hvad branchen normalt tilbyder. Ex kan vi lave oplukkelige, topstyrede vinduer som éen stor ramme helt op til 2100 mm i bredden uden lodret deling. – endda med 3 lags glas..!!

Ecliptica opfylder rent faktisk allerede de krav man forventer vil optræde i Bygningsreglementet i år 2020!

U-værdien for et oplukkelig Ecliptica topstyret vindue på 1230 x 1480 mm.
ligger helt nede på imponerende 0,71 W/m2K.

Topstyret Ecliptica vindue Topstyret Ecliptica vindue